Nytårsstatus Dagene omkring årsskiftet er et godt tidspunkt at gøre status på. Sådan en status gjorde jeg selvfølgelig også, og jeg vil gerne dele mine konklusioner med jer. Der er tre overordnede konklusioner: 1. Royal Greenland er i en fremragende udvikling 2. Royal Greenland har en særdeles meningsfuld strategi 3. På tværs af produkter kan vi tage Royal Greenland til ”det næste niveau” 1. Royal Greenland er i en fremragende ud vikling Når I læser dette nummer af Navigatio, har I allerede set vores resultater for 2013/2014. Det var rigtig fine resultater: – Vores omsætning af de nordatlantiske kerneprodukter steg markant, selvom der var færre rejer at sælge. – Vores resultat var det bedste i selskabets historie og det fjerde år i træk med overskud. – Vores gæld blev nedbragt til under 1 milliard kroner. Det var et mål, som forekom næsten umuligt for godt tre år siden, men som nu er opnået. – Vores udvikling har også i år betydet mange nye arbejdspladser, især i Grønland, men også i vores fladfiskeproduktion i Koszalin. – Vores indsats for højere salgspriser har også i år betydet højere indhandlingspriser for de mere end tusind fiskere, som indhandler hos os. Hvis resultaterne kun var opnået i et enkelt år, ville det være OK. Det, der gør det fremragende, er, at det er fjerde år i træk med fremgang. Royal Greenland er i dag en fuldstændig anden virksomhed, end vi var, da vi for omkring fem år siden oplevede et underskud på over 200 millioner kroner, var tynget af en alt for stor gæld og blev reddet af det grønlandske Selvstyre gennem en stor kapitaltilførsel. Der er mange – især uden for Royal Greenland, men også en sjælden gang imellem hos os selv – der ikke er klar over, at Royal Greenland i den grad er transformeret fra noget, der slet ikke fungerede, til en virksomhed, som er en af de ypperste i den internationale fiskeindustri. Hvis I møder nogen, der ikke kender til den udvikling, så husk at fortælle dem om den. 2. Royal Greenland har en særdeles menings fuld strategi Vores strategi, The North Atlantic Champion, tilsiger, at vi skal fokusere vores indsats på de grønlandske arter og på de markeder, hvori de arter sælges. Inden for vores arter skal vi sikre, at Royal Greenland har adgang til en så stor del af verdensproduktionen som muligt. Det er i det lys, at vores køb af hele Upernavik Seafood skal ses. Jeg håber meget, at vi også i 2015 vil være i stand til at sikre adgang til en større andel af den globale fangst af vores kernearter. De grønlandske arter skal sælges til de kunder på planeten, som værdsætter dem mest – og som derfor er villige til at betale den højeste pris for dem. Dette nummer af Navigatio indeholder et dobbeltinterview med Royal Greenlands salgsdirektør, Bruno Olesen, og vores produktionsdirektør, Lars Nielsen. Interviewet illustrerer bedre end noget andet betydningen af at være ”tættest på fisken og tættest på kunden”. Essensen i The North Atlantic Champion er, at det kun er ved at være stor inden for den enkelte art, at det er muligt at videreudvikle eksisterende markeder og udvikle helt nye markeder. Som jeg har skrevet om tidligere, er det netop vores størrelse, der gør det muligt at skære alle mellemmænd fra og dermed sikre en direkte forbindelse mellem fisk og kunde og forbruger. I kraft af vores historie, vores ejerskab og den stadigt voksende globale efterspørgsel efter kvalitets-seafood kan jeg ikke få øje på en mere meningsfyldt strategi, end den vi har: The North Atlantic Champion. 3. På tværs af produkter kan vi tage Royal Greenland til ”det næste niveau” En af de første dage efter nytår mødtes vi i Royal Greenlands direktion (som jo udover Lars, Bruno og mig også består af CFO Nils Duus Kinnerup) med vores bestyrelsesformand, Niels de Coninck-Smith. Mødet var uformelt, og emnet for mødet kan bedst beskrives som: ”Nu hvor tingene går så godt, hvordan kan vi så gøre dem ikke bare lidt bedre men meget bedre?” Der er en stor forskel på ”lidt bedre” og ”meget bedre”. At gøre tingene lidt bedre er det, vi alle sammen forsøger hver eneste dag, vi går på arbejde, uanset hvor i koncernen, vi arbejder. Det 2 NAVIGATIO NR. 1 • 2015
Download PDF file
Build your own flipbook