Mangel på navigatører og fiskeriteknologer Der er en alarmerende stigning af gennemsnitsalderen for officererne her i landet. Royal Greenlands bemandingschef var opmærksom på problemet og tog kontakt til GA’s brancheudvalg for at drøfte det. Det har resulteret i et samarbejde alle rederierne imellem, og der er igangsat et strategiarbejde for, at unge mennesker kan starte en maritim uddannelse. - Vi har nu i samarbejde med GA og de andre rederier igangsat en strategi henvendt til unge mennesker for at få dem i gang med en maritim uddannelse. Det er blevet vanskeligere at rekruttere unge officersemner, som i det hele taget er i gang. Skipperskolen har været lukket, og har ikke kørt så godt før da. Der er gået ca. 15 år lidt groft sagt, uden at der er sket noget på området, siger Christian Laursen, bemandingschef i Royal Greenland. Ældre officerer pensioneres - De officerer, der blev uddannet i 1980´erne og fik arbejde om bord på skibene, begynder nu at blive ældre og bliver pensioneret. Skipperskolen gik fint i 1980-erne og 1990-erne, og den lå i Nuuk. Men så blev den flyttet til Paamiut, og det begyndte at gå rimeligt ned ad bakke, indtil den lukkede omkring 2004 og 2005. Tilgangen af navigatører har været faldende fra år til år, og det er alarmerende. - Nu er skipperskolen endelig startet op igen her i Nuuk, og der er heldigvis en stor søgning til uddannelserne, så det ser godt ud. Men der er stadigvæk lang vej endnu, før de er klar til at komme om bord på fx vore trawlere for at arbejde som officerer. - De unge skal have sprog og matematik på et rimeligt godt niveau for at komme ind på skipperskolen, så vi fokuserer på i strategien at få unge med en GU eksamen. Så kan vi også være sikre på, at de gennemfører uddannelserne. De skal have sejlet i 18 måneder, før de kan blive optaget på skipperskolen. Royal Greenland og de andre rederier er indstillet på at afsætte pladser, så ansøgerne kan sejle på skibene, selvom de er helt grønne, og selvom de ikke har sejlet før. Så der er i hvert fald plads til 20-30 unge mennesker på skibene, der er klar til at tage imod dem. - Før har folk troet, at bare de hopper om bord på en trawler, så kan de få en karriere, men sådan går det ikke i virkeligheden. Det tager lang tid at opbygge kompetencer. Men fordi vi tror på, at det kan lykkes og har mulighederne for det – så kan vi også uddanne disse unge. Det kræver også, at vi får elever, der er interesseret i det, og at de viser, at de vil det her. Det skal helst være de rigtige folk, der starter, også for at holde motivationen i gang, siger Christian Laursen. Hvordan vil I rekruttere de unge mennesker? - Vi vil deltage i uddannelseskaravanerne ude på kysten, og der vil Mika Heilmann fra bemandingsafdelingen tage kontakt med disse unge GU-elever. Vi har også talt om at tage på charmeoffensiver til disse skoler i forbindelse med deres evt. uddannelsesdage. Der vil vi tage vore egne unge officerer med for at lade 4 NAVIGATIO NR. 2 2014
Download PDF file
Build your own flipbook