Grønland – en uforglemmelig oplevelse Vinderen af årets Arctic Circle Race, verdens hårdeste langrendskonkurrence, skriver om rejsen til Sisimiut Thomas Freimuth, München/Tyskland, thomasfreimuth@googlemail.com Jeg er 28 år gammel og læser sportsøkonomi ved det tekniske universitet i München. Min store lidenskab er, ud over min kæreste, langrend. Jeg startede allerede i en alder af syv år med stor begejstring på de første konkurrencer. Nogle år har jeg deltaget i skimaraton rundt om i verden. Næsten hver weekend om vinteren gælder det om hurtigst muligt at komme igennem de mellem 40 og 70 km. Mit fokus ligger mere og mere på FIS Marathon Cup, der er en væddeløbsserie på ti maratonløb, som omfatter bl.a. Vasaløbet og Engadin skimaraton. Her måler de bedste skimaratonatleter i verden sig med hinanden. I næsten halvdelen af den forgangne sæson lå jeg på en samlet tredjeplads og i slutningen på en tiendeplads , hvilket er en kæmpesucces for mig. Dette var mit første Arctic Circle Race. Ideen om at rejse til Sisimiut og deltage i verdens hårdeste langrendskonkurrence opstod i forberedelsestiden sidste vinter. Chefredaktøren for Nordic Sports, A. Hemmersbach, havde deltaget i ACR året før og fortalte en ven og mig om et imponerede arrangement i det høje nord. Vores nysgerrighed var vakt, og da vi fandt ud af, at ACR-organisationen ville invitere os, var vi fyr og flamme! i træk i et iskoldt telt lyder ekstremt og var fuldkommen uvant for mig. Mit mål var at spare mest mulig energi op til verdens hårdeste langrendskonkurrence og at vinde, hvis det på en eller anden måde var muligt. Det vil sige mad, mad . og kun lidt træning! En voldsom snestorm satte en stopper for den første væddeløbsdag. Men det betød, at jeg fik mere tid til at spise, og det var en nydelse med alle de grønlandske fiskespecialiteter – lækkert! Strækningerne blev forlænget de to efterfølgende dage for ikke at ødelægge en del af udfordringen ved verdens sværeste væddeløb. I herligt solskin skænkede Grønland os to vidunderlige dage, selv om de sportsmæssigt set også var meget anstrengende. Hurtige nedture, kilometerlange flade fjordpassager og morderisk stejle og lange opstigninger krævede alt af deltagerne i ACR 2009. Men det er ikke kun væddeløbet i sig selv, der finder plads i skiløbernes erindring; især lejren, teltlejren, der fungerer som et hjem ind mellem løbene, giver stof til samtaler. Her mødes alle skiløberne efter konkurrencedagen, spiser den mad, som alle hver især har taget med, hvilket gør, at der hurtigt udvikler sig byttehandler, og fortæller om det, de har oplevet. I tørreteltet bliver lugten mere intensiv, for hvert minut der går, og massageafdelingen glæder sig over sin store popularitet. Her forkæler de indfødte inuitter vores mishandlede kroppe. De fleste forsøger at udskyde den uundgåelige kolde nat i de små sovetelte, men trætheden og visheden om den kommende konkurrencedag får dem til at kravle ind i teltet og glide ind i en urolig slummersøvn. Målet Det var ubeskriveligt for mig at løbe ind i Sisimiut efter alle anstrengelserne. Grønlands uendelige vidder bjergtog mig. Det er enestående at bevæge sig rundt i disse naturmagter, bjergkæder af is, sne og klipper. Man løber som en lille prik gennem Grønlands barske skønhed og fornemmer således også, hvor små vi mennesker egentlig er! I første omgang var der ingen, der skulle spørge mig, om jeg ville deltage i dette løb endnu en gang. Jeg var meget træt og lykkelig over at være kommet i mål og kunne med min bedste vilje ikke forestille mig at skulle igennem sådanne strabadser igen. Men efterhånden som tiden går, desto stærkere rykker de utrolig intensive og smukke billeder i fokus i mit hoved. Det eneste, der kunne få mig til at tøve, er tanken om, at denne vidunderlige, enestående oplevelse måske kunne blive mindre ved det næste Grønlandsbesøg. Rent konkurrencemæssigt kunne det jo ikke gå bedre. Men hvis jeg igen skulle blive inviteret, kunne jeg helt ærligt næppe afvise det. Naturligvis har jeg også hørt de eventyrlige historier, der kredser om dette usædvanlige væddeløb. Langrendsverdenen er lille, og et Jeg rejste til Grønland uden de store forventstort ønske om at blive en verdensklasseatninger, og det var derfor desto let som fx Thomas Alsgaard, tanker om mere imponerende. Her finder vejrligets luner og om nætterne i en isArctic Circle Race har eksisteret i 10 år. Den længste løbsdistance man et helt andet liv, andre er 105,3 km, og den korteste er 68,6 km. Løbet afvikles over kold lejr kørte rundt i mit hoved, når jeg tre dage om foråret i området omkring Sisimiut. mennesker med en kultur og tænkte på ACR. historie, der sammen med den ACR havde i år 121 deltagere på den lange og 11 på den barske, nøgne og voldsomme Forberedelsen korte distance. Deltagere fra 15 forskellige lande, natur, ikke giver slip på én igen. Med udgangspunkt i disse tanker forinkl. Grønland, fandt vejen til Sisimiut. Hvis jeg skulle beskrive min rejberedte jeg mig omhyggeligt på løbet. Royal Greenland er blandt sponsoraterne bag løbet. se med ét ord, måtte det blive At deltage i en konkurrence med rygLæs yderligere oplysninger om løbet på www.acr.gl „betagende“! sæk på og derefter tilbringe tre døgn 4 NAVIGATIO NR. 24 2009
Download PDF fil
Byg din egen flipbook