Kære kollega Pâviâraq Heilmann, direktør Jesper Frank Værdikæden for hellefisk starter i Grønland Hellefisken er en arktisk fisk, der er særdeles velegnet til at blive forarbejdet til produktion med salg for øje. Den er let at opbevare, den kan benyttes til mange forskellige produkter, og den er let at tilberede. Hellefisken kan kun fanges i det nordlige Atlanterhav og må således betragtes som en særlig art. Og priserne på hellefisk er ganske stabile i forhold til priserne på andre fiskearter. I den nordlige del af Grønland, hvor der er islæg, fiskes hellefisken hele året, og det er vigtigt, at den fiskes på et bæredygtigt grundlag. På grund af såvel de dyre fartøjer, der er finansieret af fiskerne, som de dyre forarbejdningsanlæg i de vanskelige områder, der er finansieret af producenterne, er der behov for kvoter, så der kan produceres mange år frem, og så forrentningen af finansieringen sikres. Dette gælder også for hele samfundet, ikke mindst i de berørte områder, hvor det har en stor betydning for befolkningens livsvilkår og økonomi. Tidligere foregik produktionen fortrinsvis ved afskæring af hoved og hale til indfrysning. Siden opstartedes filetproduktion, rygning af fileter samt eksport af hellefiskhoveder. På nuværende tidspunkt er der planer om forædling i højere grad af færdigvarer til konsum, hvilket ser lovende ud. Det skal imidlertid sikres, er der er stabile helårsbeskæftigede medarbejdere til rådighed. Hvis der skal etableres en produktion med en højere forarbejdningsgrad ved siden af den eksisterende produktion, er der behov for investeringer. Det er derfor meget vigtigt, at der sikres arbejdskraft, inden en sådan produktion planlægges nøjere, og projektet igangsættes. Der bliver tale om stabile arbejdspladser. Størstedelen af lønindkomsterne vil blive forbrugt her i landet. Der vil således blive udbetalt større lønsummer her i landet, hvilket vil få skatteindtægterne til kommunerne – til samfundet – til at stige, og anlægsinvesteringerne ligeså. Vi har allerede bygninger i en god kvalitet, men der skal installeres nye produktionsanlæg, hvis vi skal kunne tage det næste skridt. Hvilket igen kræver, at der kan sikres en stab af helårsbeskæftigede medarbejdere. Inden en sådan planlægning kan gå i gang, er det vigtigt at finde medarbejdere, som har erfaring inden for fiskeriproduktion, ikke mindst på grund af købernes høje kvalitetskrav til produkterne. Desuden er det vigtigt, at produkterne kan leveres stabilt til kunderne i overensstemmelse med de indgåede aftaler, så vi sikrer tilliden hos kunderne og en stabil efterspørgsel. Disse forhold har også en stor betydning, hvis vi skal undgå at blive presset ud af vores konkurrenter. Hellefiskfiskeri (forsidebillede) På billedet ser vi en fisker i Ilulissat fjord. Kig på miljøet omkring ham – rent og uberørt - og se hans perfekte fangst. Snart bliver hellefisken fileteret og sendt til køber. Bladet “Navigatio” udgives af Royal Greenland A/S • Gratis abonnement kan bestilles på royalgreenland@royalgreenland.com Ansv. red.: Siverth Amondsen • Layout: Naqitat A/S, Malene Kuitse Andersen • Tryk: Naqitat A/S Hvor intet andet er angivet, er artiklen skrevet af Siverth Amondsen, siam@royalgreenland.com Royal Greenland A/S • Postboks 1073 • 3900 Nuuk • Tlf. (+299) 36 13 00 • Fax (+299) 32 33 49 • royalgreenland@royalgreenland.com • www.royalgreenland.com
Download PDF file
Build your own flipbook