Forædling af færdigvarer til konsum Her fortælles det, at der i 2008 blev indhandlet 19.525 tons hellefisk, hvilket svarer til et fald på 10 % i forhold til året før. Indhandlingen af hellefisk til Royal Greenland-fabrikken i Qasigiannguit er i 2008 faldet med 27 % i forhold til året før. Indhandlingen i Ilulissat faldt med 21 %, indhandlingen til Upernavik er faldet med 4 %, mens indhandlingen for Uummannaqs vedkommende steg med 6 % i forhold til året før. Indhandlingen mellem 1998 og 2008 ser således ud: 1998 1999 22.925 2000 20.507 2001 15.347 2002 19.066 2003 21.270 2004 22.923 2005 23.011 2006 25.978 2007 21.559 2008 19.524 Af Pâviâraq Heilmann, direktør pahe@royalgreenland.com Royal Greenland arbejder i øjeblikket på at opbygge en forædlingsindustri i Nordgrønland, i nærheden af byen Qasigiannguit i Qaasuitsup kommunia – også kaldet verdens største kommune. Byen Qasigiannguit har i dag omtrent 1.230 indbyggere, hvoraf langt de fleste arbejdsdygtige er beskæftiget på Royal Greenland-fabrikken. I dag beskæftiger RG-fabrikken i Qasigiannguit 80 voksne ansatte, produktionen kører i toholdsskift, og det kører godt. Qasigiannguit bliver en succes Man kan sige, at det at opstarte og skabe så omfattende og omkostningskrævende et projekt i Grønland generelt er noget af det sværeste, der findes, i en moderne og globaliseret verden med stigende konkurrence på området. Man kan også sige, at det at opstarte en helårlig produktion og en færdigforædling af fødevarer til konsum på et så utilgængeligt sted som Nordgrønland er en proces, som de færreste forståeligt nok ville turde give sig i kast med. Det er nemlig en meget svær proces, som kun kan lykkes, hvis man har en plan og en strategi, der kan stå mål med kravene fra omgivelserne: 1. Man skal arbejde med et bæredygtigt fiskeri – det bæredygtige fiskeri har fået større aktualitet, kunderne kræver det, og derfor skal Grønland opfylde visse bæredygtighedskriterier. Derudover ligger der intentioner om, at fiskeriet skal tilrettelægges således, at det omgivende miljø påvirkes mindst muligt. 2. Der skal sikres landinger til fabrikken. 24.855 Vi ved, at den samlede fangstmængde har været stigende i de sidste 10 år, bortset fra 2001, hvor der kun blev fisket 15.347 tons hellefisk. Fangstmængden og landingerne i Grønland har været stigende i årene 2001-2007. Fangsten har været dalene de sidste par år, og den biologiske rådgivning i forhold til det kystnære fiskeri efter hellefisk i områderne Upernavik, Uummannaq og Diskobugten er uændret i forhold til 2009 – oplysningerne er hentet fra selvstyret. 3. Der skal sikres arbejdskraft, inden produktionen planlægges og igangsættes. 4. Der skal etableres en produktion med en højere forarbejdningsgrad ved siden af den etablerede, og det er vigtigt at have medarbejdere med erfaring inden for fiskeriproduktion. For et par måneder siden havde Royal Greenland-fabrikken i Qasigiannguit en etholdsstab på i alt 35-40 medarbejdere inklusive administrationspersonale. Som følge af et tæt samarbejde mellem fire parter – lønmodtagerorganisationen, Qaasuitsup kommunia, ejerne og Royal Greenland lokalt i Qasigiannguit – og den tætte kommunikation og planlægning, der er blevet etableret gennem de sidste par år, beskæftiger vi imidlertid i dag 80 ansatte i Qasigiannguit. Der er altså skabt yderligere 40 arbejdspladser og dermed en fordobling af medarbejderantallet i løbet af kort tid. Men det kan blive til endnu flere arbejdspladser i Qasigiannguit, når Royal Greenland implementerer de nye produktionsplaner og igangsætter en ny produktion i Qasigiannguit allerede i år. Royal Greenland har i Qasigiannguit en stabil medarbejderstab, som kan klare opgaven, og planerne om færdigforædlingsarbejdet på toholdsskift er i fuld gang. Vi glæder os til at igangsætte de nye initiativer i Qasigiannguit, hvor råvaren vil blive udnyttet 100 %. Hvis vi skal igangsætte filet- og frilleproduktionen ved siden af den eksisterende produktion, kræver det en stabil levering af produkterne til kunderne, og af råvarer til fabrikken, så vi sikrer produkternes pålidelighed og en stabil efterspørgsel fra kunderne. Så derfor skal der leveres hellefisk til Qasigiannguit. I Royal Greenland er vi sikre på, at vi sammen med medarbejderne og den lokale befolkning i Qasigiannguit kan gøre projektet i Qasigiannguit, hvor hele fisken vil blive fuldt udnyttet, til en succes. Med alt dette, vi har skabt i Qasigiannguit, er det absolut nødvendigt, at alle – du og jeg – har forstået opgaven, og at vi tager ansvar. Vi må huske på, at Qasigiannguit-fabrikkens fremtid afgøres ude i markedet, og at markedet ændrer sig fra dag til dag. Det er kunden, der bestemmer – konkurrencen i forædlingsindustrien er intensiveret, globaliseringen sætter dagsordenen, og kundeaktiviteterne har fået en stigende betydning. Derfor er det vigtigt, at vi alle tager ansvar og ifører os arbejdstøjet med den indstilling, at vi skal løfte opgaven. Vi har et godt hold i Qasigiannguit, og det er vi stolte af. Royal Greenland er som international virksomhed kendetegnet ved sine rødder i det grønlandske samfund, og vi er stolte af virksomheden og vores produkter. På billedet ses Pâvia Nielsen fra Uummannaq – født i Qaarsut i 1936 – netop hjemkommet efter to dages langlinefiskeri efter hellefisk i Ikerasak Fjord. Pâvia Nielsen var i sin tid en af de første fangere, der skiftede fra fangererhvervet til fiskeri. Selv om man så ned på fiskere dengang, så Pâvia, at der var fremtid i hellefiskfiskeriet, hvorfor han ufortrødent fortsatte sit fiskeri efter hellefisk. Han husker, at hans bygdefæller smågrinede af hans færd og tit spurgte, hvorfor han gjorde det, han gjorde, og sagde: „En voksen mand!“. Når de gjorde det, trak Pâvia pengene op af lommen og viste dem sine tjente penge. Andre ønskede ikke at skifte erhverv, og i hvert fald ikke til fiskerierhvervet – „et arbejde for kvinder og børn, som ikke kan forsørge sig selv“, sagde man dengang. Men så var der en ældre mand, der sagde: „Pâvia er som en geolog; han løber aldrig tør for penge!“ Siden er de alle startet med at fiske og på den måde tjene penge ind, og siden er alle mænd skiftet fra fangererhvervet til fiskerierhvervet. I dag er Pâvia glad og fisker stadig, selv om han er blevet 74. Og han er glad for, at der er indhandlingsmuligheder på Royal Greenland-fabrikken i Uummannaq, som gør, at mange familier kan forsørge sig selv. Billedet er taget af direktøren for Grønlands Nationalmuseum, Emil Rosing, i slutningen af 1960’erne. Pâvia Nielsen ved isfangst i gamle dage. NAVIGATIO NR. 27 2010 3
Download PDF file
Build your own flipbook