Hjemmemarkedsprodukterne er en succes På billedet ses Sælger Ingo Hansen, der glad fortæller om salget af hjemmemarkeds produkter: „Grønland kan ikke få nok af vores produkter,“ siger han. På billedet ses de mest solgte produkter samt produktet tørret torsk, som er en succes. Pâviâraq Heilmann, direktør Pahe@Royalgreenland.com Royal Greenland har gjort Grønland kendt, og den udvikling og vækst, som Royal Greenland har haft de seneste år på det danske og internationale marked, har øget kendskabet til Grønland og til produkter af grønlandske råvarer mere, end man i Grønland havde turdet tro for blot ti år siden. Denne position har smittet af på de grønlandske hjemmemarkedsprodukter: Alle vores hjemmemarkedsprodukter bliver revet væk fra kølediskene i de grønlandske butikker, og Royal Greenlands hjemmemarkedsafdeling får daglige bestillinger. Vi har så fine produkter, at mange i Grønland er begyndt at tro, at vi kan tilbyde det bedste af det bedste, som er tilpasset moderne forbrugeres behov – og det kan vi også! Hos Royal Greenland er vi naturligvis glade for alle vores produkter – alle af unikke råvarer fra det arktiske hav – og for den positionering, vi gennem de sidste mange år har opnået på verdensplan. Trods de umådelig vanskelige og krævende produktionsvilkår, vi har her i det høje nord, har vi med grønlandske råvarer og de råvarer, vi køber i udlandet, opnået anseelse og respekt som seafoodproducent i Norden og resten af verden. Det har ingen andre præsteret, og den position, vi har opnået, er ledelsen og medarbejderne naturligvis meget stolte af på Grønlands vegne. Men ikke nok med det. Vi har stadig masser af arbejde foran os, for verden er i bevægelse, og køberne og deres smag ændrer sig fra den ene dag til den anden. Men arbejdet for at forbedre os er konstant i fremadrettet bevægelse, og visionen siger, at ’Royal Greenland skal være en internationalt anerkendt, trendsættende og foretrukken leverandør af seafoodprodukter’, hvilket i sig selv fortæller, at vores virksomhed skal arbejde på at opnå yderligere vækst – ikke blot for vores eksportprodukter, men også for vores hjemmemarkedsprodukter. Hvad er årsagen til den store succes? Produktion og salg af hjemmemarkedsprodukter er og har været én af de sværeste øvelser i seafoodproduktion i Grønlands historie. Gennem mange år har der været et utal af pri- vate initiativer, hvor man har forsøgt sig med hjemmemarkedsproduktion. Nogle få, der arbejder med ræklinger, har fået succes, men Royal Greenlands hjemmemarkedsafdeling arbejder med 41 forskellige produkter, som alle i dag bliver solgt på det grønlandske marked i Grønland samt det grønlandske marked i Danmark (se kassen med produkttyper og produkter på denne side). Vi er i Royal Greenland nået hertil gennem mange års hårdt arbejde. Hårdt arbejdende medarbejdere, et tæt samarbejde mellem afdelingsledelsen og ledelsen og ikke mindst et dygtigt organiseret arbejde har de sidste år betydet, at vi har kunnet opnå dette resultat. Vi har draget fordel af vores viden og kompetencer i Royal Greenland til udviklingen af vores produkter. Succesen skyldes dog ikke alene produkterne. Årsagen til succesen skal også findes i vores medarbejdere og ledelsesform. Og nu har vi 12-punkts-planen, der yderligere skal styrke vores hjemmemarkedsaktiviteter og -produktion. Et af de mest solgte hjemmemarkedsprodukter fra Royal Greenland er tørret torsk, men også sushi, laksekoteletter, ørredkoteletter, havkat midterstykker, havkat kogestykker, rødfiskfilet uden skind, hele hellefisk, hellefisk uden skind og kammuslinger med rogn har meget stor succes – på billedet ses et par af valgmulighederne. Medarbejderne i hjemme markedsafdelingen på fabrikken i Nuuk. På billedet ses med arbejderne på Royal Greenlandfabrikken i Nuuk i gang med førsteklasses hjemmemarkedsprodukter – Sælger Ingo Hansen og lagermand Ove Lyberth sammen med en med hjælper. NAVIGATIO NR. 29 2010 3
Download PDF file
Build your own flipbook