Robert Møller Romo@royalgreenland.com „Vi respekterer den enkeltes evner og kompetencer og søger gennem uddannelse konstant at forbedre dem“ Sådan lyder den ottende af Royal Greenlands 10 værdiregler. Den er, ligesom alle de øvrige værdiregler, en vigtig regel. Reglen beskrives således: „Verden forandrer sig hurtigere end nogen sinde før, og vi skal derfor være parat til om stilling.“ „For at udvikle os som virksomhed må vi ud vikle os personligt. Det kræver, at vi er villige til at uddanne os.“ Værdireglen fortæller alle medarbejdere i Royal Greenland, at det er vigtigt, at vi som kolleger skal være beredt på at udvikle os og udvide vores horisont. Derved sikrer vi Royal Greenland en medarbejderstab, der ikke alene kan fastholde Royal Greenlands position, men også gøre virksomheden bedre og mere konkurrencedygtig. Mange andre virksomheder har som Royal Greenland i lang tid har haft fokus på efteruddannelse af deres medarbejdere. Grundlaget er præcis det samme: Man får bedre produkter og en bedre arbejdsplads, når man har veluddannede medarbejdere. Når medarbejderne er parat og villige til at uddanne sig yderligere for eventuelt at opnå en bedre position i Royal Greenlands organisation, er det en gevinst for virksomheden. Når medarbejderne ønsker indblik i, hvordan resten af organisationen fungerer, er det et tegn på en holistisk tankegang. Kort sagt er det medarbejdere, der gerne vil udvikle sig. Det gælder for alle virksomheder, at hvis virksomheden skal kunne udvikle sig, så må medarbejderne udvikle sig. En virksomhed, der løbende udvikler sig, er en virksomhed, der er på forkant på produkter og effektivitet, hvilket i sidste ende resulterer i en sikker og attraktiv arbejdsplads. Dette får medarbejderne til at ønske at blive i virksomheden, og man kan således fastholde den viden, der er opbygget i virksomheden. En fastholdelse af værdsatte medarbejdere er meget attraktivt for alle virksomheder. Perspektiverne i en løbende opkvalificering af medarbejdere er store. Tænk på, at Royal Greenland måske kan blive selvforsynende i fremtidens ledere inden for både produktion og administration. Man kunne forankre viden og kompetencer i den lokale arbejdskraft, det være sig i Grønland eller i afdelingerne i de mange lande, hvor Royal Greenland er repræsenteret. Som medarbejder på Royal Greenlands hovedkontor har jeg i forbindelse med de mange rejser, jeg har foretaget i Grønland, haft fornøjelsen at møde mange kolleger på de forskellige fabrikker. Jeg har mødt kolleger, der helt klart udviser den nødvendige parathed, og har ligeledes mødt andre, der er blevet uddannet af Royal Greenland og efterfølgende fået le- På billedet ses to meget glade medarbejdere i Qasigi annguit i Diskobugten i Nordgrønland. Den glade pige til venstre hedder Juliane Tobiassen, og den glade pige til højre er Hansigne Sandgreen. delsesbeføjelser. Det vækker altid glæde at se ovennævnte værdiregel udlevet i praksis. Men vi skal være opmærksomme på, at ikke alle medarbejdere endnu er klar til at uddanne sig. Der kan være mange årsager til dette. Derfor har vi via vores ukuelige HR-afdeling i Grønland fokus på alle medarbejdergruppers trivsel. HR-afdelingen gør en stor indsats, som vi som en del af denne organisation kan være stolte af. Selv om man altid kunne ønske sig yderligere tiltag til at fremme medarbejdernes kompetenceudvikling, må vi dog erkende, at der i disse tider er begrænsede midler. Det til trods bør Royal Greenland fortsætte med at have fokus på kompetenceudviklingsområdet. En medarbejder, der er under udvikling og i bevægelse, bliver nemlig i sidste ende en gevinst for Royal Greenland – en mere dedikeret og loyal medarbejder, formet med Royal Greenlands korpsånd. På billedet ses direktør Pâviâraq Heilmann (t.v.) og Tom Ostermann (i midten) i færd med en hyggelig samtale med fisker Kristen Sakæussen fra Ilulissat. Tom er Royal Greenlands nye fiskerikonsulent (ansat sommeren 2010), som skal tage sig af de daglige relationer med fiskerne i Nordgrønland. Når fiskerne har spørgsmål til Royal Greenland, skal de kontakte Tom Ostermann. Tom bor og har kontor i Royal Greenland Ilulissat. Denne form for dialog er ikke alene Royal Greenlands ide, men er opstået ved de mange møder, RG har med fiskerne i Ilulissat. Kristen Sakæussen siger, at han har fået meget ud af samtalen her, og fremover ønsker han denne form for dialog: „Det her får jeg meget ud af. Det var ikke kun priser, vi diskuterede; vi drøftede også erhvervsfiskeriet og mulighederne fremover,“ siger han om mødet. 4 NAVIGATIO NR. 29 2010
Download PDF file
Build your own flipbook