Tæt på fisken tæt på forbrugeren del II Mikael Thinghuus - Administrerende direktør I sidste udgave af Navigatio påstod jeg, at Royal Greenlands helt unikke styrke er, at vi både er tæt på fisken og på forbrugeren. Langt de fleste virksomheder i fiskeindustrien er enten involveret i fiskeriet eller i salget – men ikke i begge dele - hvilket gør, at der er plads til en mindre hærskare af mellemmænd og tradere, som alle skal tjene på at skaffe fis ken hele vejen fra havet til middagsbordet. De penge, som mellemmændene tjener, skal i den sidste ende betales af fiskere og forbrugere. Heroverfor står Royal Greenland og et lille antal andre virksomheder, som selv bringer fisken hele vejen fra havet til forbrugeren. Det er en unik position, som vi allerede i dag får meget ud af. Og det er en position, vi kan og skal have meget mere ud af i de kommende år. Hvad får vi ud af vores position i dag? Lad mig give jer et par eksempler: I og med at vi selv forarbejder, pakker og sælger de rejer, vi fanger og indhandler, har vi været i stand til at løbende at sikre, at de sælges i den forarbejdning og i de markeder, hvor de kan sælges til den bedste pris. Når vi flytter rejer fra et marked, der ikke betaler så høj en pris for dem, til et marked, der gør det, er det Royal Greenland, der tjener forskellen – og ikke en tilfældig mellemmand. Og det gør det så i øvrigt også muligt for os at betale en højere pris til de rejefiskere, som indhandler hos os. Et lidt mere komplekst eksempel, jeg vil nævne, er, at det er vores tætte relation til europæiske detailhandelskunder kombineret med vores produktionsapparat i Koszalin der gør, at vi har kunnet lægge aggressive planer for en ekspansion af vores torskeforretning. Vi har alle en forventning om, at torskefiskeriet i Grønland vil vokse – og vokse ganske mar kant – i de kommende år, og netop fordi vi selv varetager salget, kan vi allerede nu begynde at planlægge, hvordan de torsk, vi forventer at indhandle, kan sælges til bedste priser. Hvor kan og skal vi så få mere ud af vores position som en af de få virksomheder, der kender både fiskene og forbrugerne? Helt overordnet er der én ting, vi skal gøre bedre: Vi skal i højere grad, end vi gør i dag, tage udgangspunkt i hvad forbrugeren ønsker. Vores job er ikke kun at fange nogle fisk og sælge dem bedst muligt. Vores job er også at forstå hvad forbrugeren helst vil spise og så forsøge at skaffe de fisk, der skal til for at tilfredsstille det ønske. I dag har vi en rigtig god forståelse af hvad de europæiske forbrugere ønsker. Det har vi, fordi vi har arbejdet med de europæiske markeder i mange år. Fremover skal vi være ligeså gode til at forstå hvad forbrugerne udenfor Europa ønsker. Royal Greenland A/S · Postboks 1073 · 3900 Nuuk · Tlf. +299 36 13 00 · Fax: +299 32 33 49 · royalgreenland@royalgreenland.com · www.royalgreenland.com nAvigAtio udgives Af royAL greenLAnd A/s Bladet er gratis og kan bestilles hos royalgreenland@royalgreenland.com AnsvArshAvende redAktør: Káte Hansen, kaha@royalgreenland.com LAyout: Info Design aps tryk: Specialtrykkeriet Viborg as
Download PDF file
Build your own flipbook