Den udvidede forbrugerforståelse er efter min mening nøglen til udnyttelse af de grønlandske arter, der ikke udnyttes kommercielt i dag. Vi skal vide hvad der serveres på kinesiske, koreanske, singaporeanske og brasilianske middags- og restaurantborde. Også her har jeg to eksempler, der illustrerer, hvad jeg mener: Der er ikke mange indenfor den europæiske gastronomi, der værdsætter fiskehoveder. Men i andre køkkener er hovedet en af de mest værdsatte dele af fisken (i hvert fald af visse fiskearter). Det ved de fleste af os nu, men tænk på, hvor mange fiskehoveder, der i tidens løb er smidt ud eller anvendt til hundeføde, før vi blev opmærksomme på, at de er højt værdsatte i en række asiatiske køkkener. Et andet eksempel er kroppen af stenbiderhunnen. Den er der ikke mange europæere, som bryder sig om at sætte tænderne i – men hvis den tilberedes i en kinesisk suppe, kan den være særdeles delikat, og i dele af Kina værd- sætter forbrugeren netop den bruskagtige konsistens, som vi europæere ikke bryder os om. Tidligere smed fiskerne kroppen ud, fordi den ikke havde nogen værdi for dem. Ud fra et bæredygtighedssynspunkt er det en meget skidt ide. Nu, hvor kroppen kan sælges, indhandler vi den i Royal Greenland til glæde for de forbrugere, der spiser den, og til glæde for de fiskere, der indhandler den. Det er et fantastisk godt eksempel på fordelene ved, at vi er tæt på både fisk og forbruger. Det, du skal spørge dig selv om, er: • Er du med til at sikre, at fisk og forbruger mødes? • Er du med til at sikre, at den rigtige fisk havner hos den rigtige forbruger? • Er du med til at sikre, at vi i Royal Greenland ved mest muligt om alle verdens fiskeforbrugere (og ikke kun de forbrugere, vi allerede har)? • Er du med til at sikre, at vi i Royal Greenland ved mest muligt om flest mulige fisk (og ikke kun de fisk, vi allerede fisker på)? Som jeg skrev i sidste udgave af Navigatio, er vi rigtig godt på vej til at blive en sund virksomhed. Vi er snart parate til at tage ekspansive skridt. En forudsætning for at de ekspansive skridt bliver succesfulde er, at næsten alle Royal Greenlands medarbejdere kan svare på ”ja” til nogle af de spørgsmål, jeg lige stillede. Jeg vil gerne understrege, at det bestemt ikke er en sur pligt! Tværtimod giver det jo kun mening at gå på arbejde, hvis vi forstår hvorfor det arbejde, vi gør, skal gøres. I Royal Greenland indhandler vi ikke fisk bare fordi de skal indhandles – vi indhandler fisk, fordi vi ved, at der er forbrugere et eller andet sted i verden, der har fornøjelse af at spise dem. Og i Royal Greenland sælger vi ikke bare fisk, vi tilfældigvis har fået fingrene i – vi sælger verdens bedste skaldyr og fisk fra et område af verden, der står os nært. NAVIGATIO NR. 35 2012 1
Download PDF file
Build your own flipbook