Peter Assenbjerg fra Assenbjerg Energy Technic i Give og projektleder Søren Søndergaard ved anlæggets centrifuge. Fiskeolie – nyt produkt i Royal Greenland Produktionen af fiskeolie som nyt produkt i Royal Greenland er så småt kommet i gang. Et transportabelt torskeleveranlæg blev i slutningen af oktober måned opstillet ved fabrikken i Maniitsoq og producerer nu torskeleverolie. Næste år vil den ene af Royal Greenlands kommende nye trawlere, Sisimiut, komme i gang med produktionen af fiskeolie. - Først og fremmest ønsker vi at tjene penge på fremstillingen af fiskeolien, og dernæst vil det være fint, hvis produktionen kan understøtte signalet om, at Royal Greenland er en miljørigtig virksomhed. Vi vil gerne kunne udnytte den maksimale værdi af råvarerne, og når vi har adgang til torskelever som råvare i Maniitsoq og fiskeafskæringer på den ene af vores kommende nye trawlere, så har vi besluttet at forædle og få et produkt ud af det, siger Lars Nielsen, koncernproduktionsdirektør i Royal Greenland. Op til 1.000 liter om dagen Torskeleveranlægget i Maniitsoq er nu begyndte at spy den fineste leverolie i en lind strøm. Torskeleveren indeholder omkring 50 procent olie, og der kan produceres omkring en halv liter olie pr. kilo lever. - Leverprocenten på torsk svinger fra fem til seks og helt op til femten procent. Det kommer meget an på sæsonen. I de første estimater ved de første prøver, vi har lavet, har vi produceret 300 - 400 kilo. Det bliver til mellem 500 og1.000 liter om dagen, og det er det, vi regner med at producere, forklarer Sten Sørensen, driftschef for torsk, og fortsætter: - I forbindelse med igangsætningen af projektet har vi lavet nogle beregninger, som siger, at hvis bestemte forudsætninger er til stede, så kommer det til at betale sig. Men nogle gange, når man laver sådan noget, så satser man jo også lidt. Det er en helt ny proces, og vi ved i princippet ikke, hvor meget vi får. Men vi regner med at kunne tjene penge på det. Anlægget blev konstrueret i samarbejde med Assenbjerg Energy Technic i Give, der er rådgivende inden for ingeniørarbejde på produktions- og maskinteknikområdet samt på energiområdet. Forventninger til leverolien Royal Greenland vil også igangsætte produktion af fiskeolie på den ene af virksomhedens kommende nye trawlere, Sisimiut. Trawleren, der bliver leveret i maj måned 2019, vil producere hellefisk, torsk samt fiskemel, og bifangster, rester af skind, ben, lever m.m. vil blive produceret til fiskeolie. Denne fiskeolie vil blive solgt som dyrefoder. 4 NAVIGATIO NR. 2 2018
Download PDF file
Build your own flipbook