Værdi Regelmæssige læsere af Navigatio kan selvfølgelig huske Royal Greenlands mission udenad – men bare for en sikkerheds skyld gentager jeg den lige her: ”Vi maksimerer på bæredygtig vis værdien af de nordatlantiske marineressourcer til gavn for de samfund, vi er til stede i, og for vores ejere.” Den del af missionen, jeg gerne vil tage fat i i dette nummer af Navigatio, er den med, at ”vi maksimerer værdien…” Hvad betyder det i praksis at maksimere værdien af de ressourcer, vi har adgang til? Jeg er bange for, at vi er nødt til at starte med noget matematik. Den samlede værdi af de naturressourcer, som en virksomhed (eller et land eller en region) råder over, er lig med: Mængden af fiskede ressourcer X (Salgspris per kg – Produktionsomkostning per kg) Værdien af ressourcerne kan derfor øges enten ved at fiske noget mere, ved at sælge produkterne til en højere pris eller ved at producere dem billigere. Det lyder enkelt nok, men i praksis er det lidt vanskeligere. Der er også en fjerde måde at øge værdien af ressourcerne på, men den gemmer vi til sidst. Øge mængden af fiskede ressourcer Det, der kendetegner vores produkter, er, at de praktisk talt alle er baseret på vilde bestande (i modsætning til farmede). I Royal Greenland er det vores meget stærke holdning, at alt fiskeri skal foregå bæredygtigt. Det betyder, at vi ønsker en fiskeriforvaltning, der i videst muligt omfang er baseret på fakta og på videnskabelige vurderinger af fiskebestandene. Det sker, at vi er uenige med biologerne om deres vurderinger. I de tilfælde argumenterer vi ikke for, at fiskeriforvaltningen skal ignorere de videnskabelige vurderinger. I stedet drøfter vi de data og de modeller, der ligger til grund for vurderingerne, med biologerne for at forstå hvorfor deres vurderinger måtte adskille sig fra det, vi i praksis ser i fiskeriet. Når vi skal maksimere værdien af de nordatlantiske naturressourcer, kan vi derfor ikke bare gå ud og fiske nogle flere fisk. Men der er to ting, vi kan gøre i forhold til de fiskede mængder. For det første kan vi sikre, at de kvoter, der er givet ud fra en bæredygtig forvaltning, vitterlig fiskes. Det lyder måske mærkeligt, men i de fleste af de områder, vi fisker i, er der hvert år ved årets udgang ikke-fiskede kvoter tilbage i havet. For det andet kan vi gøre vores til at sikre, at de ressourcer, som i dag ikke udnyttes eller kun udnyttes utilstrækkeligt, bliver gjort kommercielle. Det kan være hummere, søpølser, søpindsvin, kammuslinger, lodde, eller noget helt syvende afhængigt af, hvor vi er. Producere vores produkter billigere Royal Greenland er dygtig til at producere effektivt. Vi er bedre end de fleste til at sikre høje udbytter med lavt forbrug af arbejdstimer, vand og energi. Vi kan altid blive bedre – og det skal vi hvert eneste år. Hver eneste kvarte og halve procent effektivitet tæller. Når man som vi sælger over 100.000 tons færdigvarer om året, kan selv små forbedringer i produktionen blive til store værdier på bundlinjen. Når vi taler om at maksimere værdien af vores ressourcer, er det naturligvis også de mange små, løbende forbedringer vi taler om. Men det er også mere radikale tiltag. Det væsentligste her er udnyttelsesgraden af de fisk og skaldyr, vi fisker eller indhandler. Når vi fileterer en fisk eller piller en reje, er det kun 35-40 procent af fangstvægten, som bliver til filet eller pillet reje. Vi kan skabe endog meget stor værdi ved også at udnytte de resterende 60-65 procent. Det er heldigvis noget, vi allerede er gode til, når det f.eks. drejer sig om hellefisk og til dels om rejer, men det er et område, hvor vi har et stort potentiale til at blive bedre – og dermed få en højere værdi ud af hvert eneste kilo fisk eller skaldyr, vi har rådighed over. Sælge vores produkter til højere priser Vores produkter sælges i benhård konkurrence med tilsvarende produkter fra andre producenter, men den hårdeste konkurrence kommer sådan set fra andre fisk, herunder de farmede, og fra helt andre produkter som kylling, gris og for den sags skyld sojaprotein. Når man besøger et tysk supermarked eller en kinesisk online-butik, får man et godt indtryk af, hvor mange valgmuligheder verdens forbrugere har. Det betyder – desværre for os – at vi ikke bare kan sætte priserne, som det passer os. De skal nøje afstemmes med priserne på varmtvandsrejer, kyllingefødder, tofu og T-bone steak (afhængigt af, hvor i verden vi er). Men det, vi kan gøre, og det, vi i stor udstrækning gør, er at sikre, at hver eneste reje, krabbe, hellefisk eller torsk havner hos netop den kunde, som synes produktet er mest værd. Hvis vi kigger på de produkter, der stammer fra Grønland, så havnede de for 25 år siden stort set alle på europæiske tallerkener. I dag er det over en tredjedel, som bliver spist i Asien. Den udvikling er ikke sket af sig selv. Den er sket, fordi dygtige sælgere og forretningspartnere har evnet at placere vores produkter i vækstmarkeder, som både geografisk og kulturelt ligger meget langt fra de mere traditionelle markeder. Derigennem har vi opnået højere priser for vores produkter og dermed genereret en højere værdi. Den fjerde måde: Producere nye og bedre produkter Vi arbejder for, at alle fisk, der kan fiskes bæredygtigt, bliver fisket. Vi effektiviserer løbende vores produktion. Vi øger udnyttelsesgraden af de fisk og skaldyr, vi fanger og indhandler. Vi sikrer løbende, at den enkelte reje eller krabbe bliver solgt i det marked, som værdsætter den mest. Vi gør i det hele taget mange ting rigtigt i forhold til at maksimere værdien af de ressourcer, vi har adgang til. Der, hvor der for alvor er et arbejde, der kan og skal gøres, er at foretage en yderligere foræd- 2 NAVIGATIO NR. 2 • 2017
Download PDF file
Build your own flipbook