Hellefiskproduktion og toholdsskift i Qasigiannguit – et vellykket projekt På billedet ses Royal Greenlands fabrik i Qasigiannguit i Diskobugten i Nordgrønland. I dag kører fabrikken med toholdsskift, og det går godt. Oplysningerne om landinger til Royal Greenland i Qasigiannguit er taget fra Grønlands statistik. Spændende fremtidsudsigter i Qasigiannguit Man kan se, at landingerne til fabrikken i Qasigiannguit fra 2000 til i dag har været stigende, hvor indhandlingerne til Qasigiannguit toppede i 2005 med 4.370 tons landinger. Og selv om de nuværende landinger ikke er af samme størrelse som tidligere, kan man med den igangværende produktion og planerne om yderligere forædling af fisk – friller og cuts – i Qasigiannguit sige, at Royal Greenland i Nord grønland vil skabe endnu flere arbejdspladser til gavn for samfund i Grønland som helhed. Hvis alt går efter planen, og vi får landinger i Qa sigiannguit, går befolkningen i Qasigiannguit og i Nordgrønland i det hele taget en spændende tid i møde i Qasigiannguit. Af Ole Vestergaard, produktionsleder i Royal Greenland, Qasigiannguit olve@royalgreenland.com På fabrikken i Qasigiannguit arbejdes der for tiden i toholdsskift. Her er p.t. omkring 120 ansatte. Vi arbejder med to typer råvarer: ferske hellefisk fra det kystnære fiskeri og frosne fra trawlerfiskeriet. De ferske hellefisk bliver primært fanget ved isfjorden ved Ilulissat eller ved isfjorden i Torsukattak. Nogle få kuttere indhandler direkte til fabrikken her i Qasigiannguit, men en stor del af råvarerne bliver indhandlet af RG i Ilulissat. Hellefisken, som i første omgang landes til Ilulissat, bliver transporteret af Søkongen til Qasigiannguit. De ferske råvarer bliver håndfileteret og solgt som fileter, enten med skind (fileter over 1 kg) eller uden skind. De frosne råvarer er et resultat af det daværende hjemmestyres beslutning om, at hellefisktrawlere skal lande 25 % af deres fangst til produktion på Grønland. Råvarerne kommer bl.a. fra trawleren Sisimiut. De er markant mindre end de ferske og bliver derfor maskinfileteret og solgt som fileter uden skind. Det går stærkt for tiden I de seneste par år er det gået rigtig stærkt for fabrikken. Fra en mindre hellefiskproduktion, der var afhængig af egne leverandører og lå stille halvdelen af året pga. mangel på råvarer, til en fabrik, der kører produktion hele året, endda i toholdsskift på tredje-fjerde år. Landingspligten for trawlerne betyder, at vi nu kan holde fabrikken kørende hele vinteren, og RG’s beslutning om at koncentrere hellefiskproduktionen for Diskobugten i Qasigiannguit (og lade Ilulissat koncentrere sig om rejer) har også givet en betydelig større mængde ferske råvarer. Tilløbet til at arbejde i toholdsskift har været langt. I 2009 måtte vi ad flere omgange gå tilbage til etholdsskift pga. svingende arbejdsstyrke. Nu ser det dog ud til, at vi - bl.a. gennem udnyttelse af mobilitetsfonden – har fået en tilpas mængde gode og stabile medarbejdere. Vi ved dog af erfaring, at mange medarbejdere vil holde fri af forskellige årsager i sommerperioden, så vi arbejder med forskellige måder at imødegå dette. Bl.a. vil vi fortsætte indsatsen for at hente folk til byen fra kysten, og vi overvejer, om vi kan strukturere arbejdet på en anden måde, så medarbejderne kan få tre-fem dage fri i træk, men stadig nå deres 80 arbejdstimer over en 14-dages periode. Om sommeren er der større mængder råvarer fra det kystnære fiskeri, men råvarerne er mindre i størrelse end dem, vi får om vinteren, så det er vigtigt, at vi har to hold med fuld bemanding i den periode. Da vi i sommeren 2009 måtte indstille toholdsskiftet, havde vi problemer med at følge med råvareleverancerne, og det betød, at vi producerede en større mængde produkter af dårlig kvalitet, at vi måtte smide råvarer ud, og at vi ikke kunne udnytte råvaren fuldt ud. Medarbejderne skal tage ansvar – en ny strategi Fra ledelsen på fabrikken har vi fokus på ovennævnte ting, men det er også vigtigt, at vores medarbejdere er med til at tage ansvar. Den gode kerne af stabile medarbejdere, vi havde ansat i 2006-2007, som gjorde et rigtigt godt stykke arbejde, var en medvirkende faktor ved beslutningen om at satse på Qasigiannguit som hellefiskcenter. Nu står vi over for at skulle bruge mindst dobbelt så mange gode stabile medarbejdere for ikke at risikere en dårlig sommerproduktion, så det er vigtigt, at hver enkelt medarbejder kigger på sig selv og gør en indsats for, at vi er nok medarbejdere til at køre toholdsskift hele sommeren igennem. Det går derudad i Qasigiannguit Qasigiannguit har nu (i 2009 ifølge www.stat. gl) en ledighed svarende til gennemsnittet for grønlandske byer, og den er en af de få byer i Grønland, som har en positiv befolkningstilvækst. Dette skyldes flere faktorer, men en af dem er helt sikkert den positive udvikling på fabrikken, og vi har nu chancen for at fortsætte udviklingen: Til oktober/november 2010 har vi planer om en gennemgribende ombygning af fabrikken. Efter denne ombygning får vi behov for yderligere 20-25 medarbejdere. Ombygningen vil give os en bedre produktion, og vi bliver i stand til at forædle råvarer i endnu højere grad end i dag i forhold til de ønsker, vores kunder har. Vi går en god tid i møde, og det går godt på vores fabrik i Qasigiannguit, hvor alle er yderst tilfredse med de nye tiltag. Medarbejderne i Qasigiannguit i gang med trimme arbejdet – der må ikke forefindes et eneste ben i kødet, og det sørger medarbejderne for. På billedet ses Jens Brandt i RG Qasigiannguit i Nordgrønland. Han er i gang med afskindingsarbejdet, mens besøgende Project Manager Bjarne Søndergaard og produktionsleder Ole Vestergaard ser til. 4 NAVIGATIO NR. 27 2010
Download PDF file
Build your own flipbook