Godt samarbejde om stenbiderrogn Pâviâraq Heilmann, direktør Pahe@royalgreenland.com Vi må erkende, at produktionen og indhandlingen af stenbiderrogn til Royal Greenland i løbet af foråret 2010 har overgået forventningerne. Dette er naturligvis godt nyt for alle medarbejdere i Royal Greenland. Fiskerne har indhandlet ganske meget, og produktionsmedarbejderne på Royal Greenland-fabrikkerne har gjort et stort stykke arbejde. Disse må siges at være væsentlige årsager til det gode resultat i dette års stenbiderrognsæson. Det gode samarbejde, der har været mellem fiskerne og produktionsmedarbejderne, bør uden nogen form for forbehold roses: Enhver arbejdsproces kører kun smertefrit, når alle parter arbejder godt sammen. I dette forår har indhandlingerne i Nuuk vakt særlig glæde, da vi havde frygtet, at den massive lokale konkurrence om stenbiderrognen ville betyde en mindre indhandling til Royal Greenlands anlæg. I starten af årets rognsæson meldte medlemmerne af Fisker- og Fangerforeningen i Nuuk, at de ikke havde i sinde at indhandle til Royal Greenland, da de havde besluttet sig for at indhandle til et privat selskab. Derfor havde vi trods vores håb ikke forventet, at der ville blive indhandlet så store mængder. Men vi har samtidig fået tilkendegivelser fra mange fiskere, der tilskynder Royal Greenland til fortsat at indhandle stenbiderrogn, da de foretrækker at indhandle til os. Dette skyldes, at vores anlæg i Nuuk i mange år troligt har givet alle fiskere en mulighed for at lande deres fangster. 2010 i forhold til 2009 Som tidligere nævnt er det glædeligt, at Royal Greenland har modtaget så store mængder stenbiderrogn, også selv om indhandlingsprisen pr. kg i år har været noget højere end sidste år. Ikke mindst skal Royal Greenlands dygtige medarbejdere have en stor ros for deres fortrinlige arbejde omkring indhandling og produktion. Det gode resultat i år skyldes ikke, at indhandlingspriserne til fiskerne har været høje og derfor har betydet en større indhandling. Det skal primært begrundes i, at vores medarbejdere gennem mange år har oparbejdet erfaring og viden om produktionen af stenbiderrogn. Det, at mængderne er vokset i stenbiderrognsæsonen 2010 til trods for konkurrenceituationen, beviser, at der har været et godt samarbejde med fiskerne, samt at man i Royal Greenland har lavet et rigtig godt stykke arbejde. En sådan udvikling er glædelig. Fiskerne har tilkendegivet deres tilfredshed med samarbejdet og har krævet, at vi i stenbiderrognsæsonen 2011 fortsætter på samme gode måde. Og det vil vi gøre! Resultater for i år og sidste år: 2009 2010 færdigvarer, 454 tons færdigvarer, 583 tons Indhandlinger i Royal Greenland Nuuk: 2009 2010 144 tons 148 tons NAVIGATIO NR. 29 2010 5
Download PDF file
Build your own flipbook