Det er også rigtigt, at der var knas med vores samarbejdspartnere, da vi endelig kunne begynde at tømme lagrene. Men vi må også se indad: Vores systemer og metoder var sat op efter, at de hårde vintre med kraftigt pres på logistikken i en kort periode nu lå bag os. Vi accepterede fejl i de data, vi tastede ind i systemerne, fordi vi var blevet vant til at kunne rydde dem op i nogenlunde ro og mag. Den uforudsigeligt hårde vinter gjorde, at vi ikke havde den fornødne tid til den oprydning, og det betød, at varer blev yderligere forsinket til gene for vores kunder. Jeg vil gerne sige en stor tak til de mange medarbejdere, som gjorde en kolossal indsats for at få os tilbage på sporet – og som nu er i gang med at tilpasse arbejdsgange og systemer, så vi ikke igen kan havne i en sådan situation. Det, jeg personligt har lært af sommeren, er at lytte skarpere efter signaler om, at tingene udvikler sig anderledes, end jeg havde forudset. For når jeg tænker tilbage, var der faktisk tidlige signaler fra både produktionen og salget om, at verden ikke udviklede sig helt som forventet, men jeg fik aldrig lagt to og to hurtigt nok sammen til at opfange, at det, der i starten lignede små afvigelser fra det forudsete, faktisk kunne have udviklet sig til en rigtig stor afvigelse. Efter de måneder hvor både naturen, logistikken og, som nævnt, vi selv gjorde livet vanskeligt, kom vi ved hårdt arbejde særdeles godt igen henimod slutningen af finansåret. September måned var således den bedste måned nogensinde for Royal Greenland. Så selvom regnskabsbøgerne ikke er helt lukkede endnu, tør jeg godt sige, at vi får et fornuftigt resultat i 2014/2015. Og hvad der er endnu vigtigere: Vi går ud af finansåret med et solidt momentum, som lover rigtig godt for succes i regnskabsåret 2015/2016 – også selvom der givetvis igen sker ting, der er uforudsigelige. Mikael Thinghuus, administrerende direktør Royal Greenland A/S · Postboks 1073 · 3900 Nuuk · Tlf. +299 36 13 00 · Fax: +299 32 33 49 royalgreenland@royalgreenland.com · www.royalgreenland.gl · www.royalgreenland.com NAVIGATIO UDGIVES AF ROYAL GREENLAND A/S Bladet er gratis og kan bestilles hos royalgreenland@royalgreenland.com ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Káte Hansen, kaha@royalgreenland.com LAYOUT: Info Design aps TRYK: Specialtrykkeriet Viborg as NAVIGATIO NR. 3 • 2015 3
Download PDF file
Build your own flipbook