Oplysningsvideo for unge HR afdelingen har fået produceret en oplysningsvideo for at udvide de unges viden om Royal Greenland. Royal Greenland, der i de seneste år har udviklet sig og er vokset markant, skal nu synliggøres og gøres kendt over for de unge. - Formålet med at få produceret oplysningsvideoen er at øge kendskabet til Royal Greenland, fordi der netop er mange uddannelses- og jobmuligheder i virksomheden. Som medarbejder har man eksempelvis mulighed for at opnå en højere stilling ved at gennemføre faglige og personlige udviklingskurser og ved at tage en uddannelse, siger Royal Greenlands HR chef, Christian Laursen. Formålet med at få produceret en oplysningsvideo er at udvide de unges viden om Royal Greenland, og samtidig er det også formålet at fremhæve Royal Greenlands bidrag til og prioritering af erhvervsuddannelsesområdet. - Videoen viser, hvilke uddannelser man kan tage i koncernen. Man kan for eksempel uddanne sig til key user. Det er key usernes daglige opgave at foretage analyser af indregistrerede tal, der omhandler mængderne af indhandlede produkter, og at estimere råvaremængderne, siger Christian Laursen, der også nævner andre uddannelsesmuligheder: - Der er også mulighed for at uddanne sig til laborant i Royal Greenland. Royal Greenland er Tina Hansen fremlagde en præsentation af uddannelses- og jobmulighederne i Royal Greenland, da Uddannelsesmessen blev afviklet i forsamlingshuset i Nuuk. verdenskendt for at producere produkter i høj kvalitet. Derfor spiller laboranterne en betydelig rolle. Laborantuddannelsen er blandt en af uddannelsesmulighederne i Royal Greenland, der bliver nævnt i videoen, siger Christian Laursen. Voksne er også målgruppen Videoen henvender sig ikke kun til de unge. Voksne, stabile og viljestærke ansatte i Royal Greenland får også mulighed for at gennemføre et talentforløb, og dem, der er interesseret i at gennemføre et uddannelsesforløb, bliver bakket op. - Videoen henvender sig også til voksne, der er interesserede i at gennemføre et uddannelsesforløb, idet Royal Greenland finder det væsentligt at udvikle de voksne ansatte både fagligt og personligt med deres kompetencer som udgangspunkt, selvom de ikke er faglærte, siger Christian Laursen. Uddannelsesmesse Videoen blev for første gang præsenteret af Royal Greenlands HR afdeling under afviklingen af uddannelsesmessen i GUX Nuuk den 1. november 2017 og igen, da uddannelsesmessen blev afviklet i forsamlingshuset i Nuuk. Videoen vil fremover også blive vist i folkeskolerne i de større byer, ligesom den vil blive publiceret på Facebook, som har mange unge brugere. Videoen er produceret af den danske multimedievirksomhed Ace&Ace. Andre videoer, der omhandler maritimt arbejde, og som allerede er blevet publiceret, kan ses via Royal Greenlands grønlandske hjemmeside. Tekst: Marie Kuitse Kristensen, mkri@royalgreenland.com Foto: John David Eriksen Videoerne blev fremvist den 2. november under praktikstedernes messe i forsamlingshuset i Nuuk. 30 NAVIGATIO NR. 2 2017
Download PDF file
Build your own flipbook